Hvad er stress?

stresset, stresscoaching, stresscoach, stress, langvarig stress, stressfri, hvad er stress, traumatisk stress, kortvarig og langvarig stress

Hvad er kortvarig og langvarig stress samt følelsesmæssig og traumatisk stress egentlig? I denne artikel bliver du klogere på – hvad er stress?

Definition af stress

Med stress skal man først og fremmet skelne mellem den naturlige stress hvor nervesystemet, sindet og kroppen er i balance. Og den livbegrænsende, helbredsskadelige stress der er en ubalance, ikke en sygdom, der kan opleves individuelt forskelligt, fra person til person.

Den danske professor og psykolog Bobby Zachariae definere stress som:

“En proces, hvor ændringer, trusler og krav fra omgivelserne udfordrer eller overstiger vores evne til at tilpasse os, hvilket kan resultere i psykologiske og biologiske ændringer, som kan have betydning for vores helbred.”

Myter om stress

Kronisk stress rammer bestemte persontyper. – Nej, det er ikke sandt!

Kronisk stress skyldes som oftest en overbelastning, typisk fra flere sider samtidig. Følgende statistikker viser at kronisk stress rammer meget bredt i den danske befolkning og intet indikere at det er bestemte persontyper der bliver stressramt og har brug for behandling af stress.

  • Hver dag er 35.000 danskere sygemeldt pga. et psykisk dårligt arbejdsmiljø, der kan føre f.eks kronisk stress, udbrændthed, depression og psykosomatiske symptomer.
  • 430.000 danskere, altså cirka 10 – 12 % af befolkningen, oplever stress symptomer på hver dag
  • 250.000 – 300.000 danskere lider af kronisk stress

Kilde: Stressforeningen

Kronisk stress er en sygdom. – Nej, det er ikke sandt!

Når man er ramt af kronisk stress kan ubalancen fysiologisk set, konstateres ved et kronisk forhøjet niveau af stresshormoner i kroppen. Den stresstilstand kommer af at sindet og kroppen ikke får tilstrækkelig ro og hvile. Og balancen genoprettes når man bliver restitueret og afstresset. Men kronisk stress kan på sigt medføre psykiske og fysiske sygdomme.

Typer af stress

Følgende artikel beskæftiger sig udelukkende med traumatisk stress og følelsesmæssig stress. Af følelsesmæssig stress beskrives kortvarig og langvarig stress. Kortvarig stress kendes også under navnet akut stress. Og langvarig stress under navnet kronisk stress.

Artiklen kommer ikke ind på kemisk stress forårsaget af f.eks giftstoffer fra f.eks rygning, alkohol, tilsætningsstoffer mv.

Hvad er stress i kroppen?

Rent fysiologisk set er stress en instinktiv kamp-flugt reaktion i en farlig situation. Det kaldes også akut stress der gør os i stand til at være vagtsomme og præstere optimalt i en farlig – eller i en potentiel farlig situation ved at alle vores sanser skærpes, når der er fare på færde. Der udskilles stresshormoner, særligt kortisol og adrenalin. Der frigives sukker og fedt til musklerne. Blodtrykket og pulsen stiger, blodets evne til at størkne øges, og blodet går fra tarmene og ud i musklerne. I den tilstand er vi fokuseret på faren og klar til kamp eller flugt.

Kortvarig stress og overlevelse som art

Kortvarig stress er altså en kortvarig stressreaktion som er hensigtsmæssig, fordi det øger vores chancer for at overleve som art. Det er det som vi oplever værende ”farligt” som sætter kroppen i en stresstilstand. Vores hjerne og nervesystem skelner imidlertid ikke imellem om vi er jaget af en sabeltiger eller er på vagt overfor chefen.

Nervesystemet og stress

Vores nervesystem styres af hjernen. Nervesystemet består bl.a. af det autonome nervesystem, som vi ikke har kontrol over. Det autonome nervesystem består af to dele:

  1. Det sympatiske nervesystem der er vores “speeder” ved at få kroppen hurtigt op i maksimale omdrejninger, så den er klar til at reagere med at kæmpe eller flygte.
  2. Det parasympatiske nervesystem der er vores “bremse” og får kroppen ned i gear. Det parasympatiske nervesystem er aktiveret når vi slapper af, som f.eks når vi sover, spiser og mediterer.

Det balancerede nervesystem

I et balanceret nervesystem sker der automatisk en regulering mellem aktiveringen af det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. Det parasympatiske nervesystem løsner på bremsen således at det sympatiske nervesystem kan geare op og være parat til at imødegå ”faren” på en sund måde. Dette system er i balance – og de to systemer svinger jævnt sammen.

Når vi ikke kan kæmpe eller flygte

Hvis ”faren” er overvældende og det ikke er muligt at flygte eller kæmpe, så mobiliseres både det sympatiske nervesystem (speeder) og det parasympatiske (bremse) samtidigt. Kroppen reagerer instinktivt med at lukke ned med dissociering – en slags fastfrysning.

Traumatisk stress

Når kroppens balance er sat ud af kraft

Ved traumatisk stress, så sættes kroppens naturlige balance ud af kraft. Der skal nu mindre til før ”faren” opleves som overvældende. Det kendetegnende for traumatisk stress, er at de tidligere traumatiske og stressende oplevelser ikke kan glemmes. De vender tilbage i bevidstheden ofte som flashback og/eller mareridt.

Relationen mellem stress og angst

Når erindringerne kobler sig sammen til en kæde af hændelser der er angstfremkaldende, så får man en fornemmelse af alvorlig trussel mod ens liv eller personlige integritet. Derfor er traumatisk stress en særlig alvorlig tilstand der er belastende for krop og sind.

Krop og sind

Da traumatisk stress er en ubevidst reaktion der sker i kroppen, er det ikke tilstrækkeligt at arbejde med vores tanker og følelser. Kroppen må inddrages som genvej til heling af nervesystemets naturlige balance. Det er nødvendigt med en større forståelse af og bevidsthed om kroppens reaktioner samt at lære at sanse kroppens reaktioner. Dette er udgangspunktet for at genskabe kroppens egen evne til at skabe balance.

Hvordan genskabes kroppens naturlige balance?

For at forstå og forløse traumatisk stress, så skal du øge bevidstheden om kroppen og nervesystemets reaktioner. Det kan du ved at træne din opmærksomhed på din krops reaktioner på oplevelser. Det kan du gøre ved at fokusere på det som du mærker i din krop når du er rolig og tilpas. Men også at mærke når du oplever angst og ubehag – uden at dvæle for længe ved det. Efter et stykke tid med bevidst opmærksomhed på at sanse din krop, så bliver du bedre til at mærke hvad er det din krop har brug for. Med henblik på at genskabe den naturlige balance mellem det sympatiske og det parasympatiske nervesystem.

Følelsesmæssig stress

Hvad er stress, der er følelsesmæssig?

Følelsesmæssig stress er de følelser der opstår ved en aktivering af det akutte og naturlige alarmberedskab som hjælper dig i bestemte situationer. Det kan f.eks være ved frygt, bekymring, overvældende oplevelser.

I stenalderen var det bl.a. en hjælp til at løbe hurtigt eller kæmpe hvis man pludselig stod over for en sabeltiger. I dag er det selvfølgelig i helt andre situationer, hvor det kan hjælpe en med et stresskick, som f.eks. ved eksamen eller idrætspræstationer.

Forskellen på kortvarig og langvarig stress

Men hvad er forskellen på kortvarig og langvarig stress så egentlig? Begge hører under kategorien følelsesmæssig stress. Stress der er kortvarig også kaldet akut stress, bliver først et problem når alarmberedskabet aktiveres ofte og over længere tid. Man er således udsat for en konstant og langvarig stresspåvirkning, hvilket kan føre til langvarig stress, hvilket er en livsbegrænsende og helbredsskadelig tilstand.

Langvarig stress

Hvad er stress, der er langvarig?

Ved langvarig stress (kronisk stress) udløses hormonerne adrenalin og kortisol ofte, og der er et overskud af hormonerne i kroppen. Det bringer din krop og dit sind i ubalance. Ubalancen kan individuelt opleves på forskellige måder – men ofte er følelser som angst, uro og bekymringer dominerende. Langvarig stress er når din krop og dit sind ikke kan finde hvile, men er i konstant uro. Det gælder også når man sover. Hvis man ikke er udhvilet om morgenen kan det skyldes at ens søvn er dårlig, hvilket ofte skyldes stress.

Langvarig stress svarer til at man er i højeste alarmberedskab og på vagtsom 24/7, og det kan ingen mennesker selvfølgelig klare i længden. Typiske stress symptomer er bl.a. søvnproblemer, tankemylder, hukommelsesbesvær, mave/tarm problemer, ulyst til socialt samvær og manglende selverkendelse.

Langvarig stress er nutidens traume

Når man sammenligner vores nutid med fortiden hvor vi levede som huleboere så er der selvfølgelig tydelige forskelle i det miljø og de farer der bragte mennesket i livsfare.

I nedenstående sammenligning fremgår de væsentlige forskelle mellem huleboere og det moderne menneske.

Som huleboere oplevede man typisk mest akut stress i forbindelse med konkrete situationer med reel livsfare. F.eks risiko for for at dø af angreb fra en sabeltiger. I sammenligning oplever det moderne menneske ofte både akut stress og langvarig stress der primært hænger sammen med en livsstil hvor man hele tiden er “på”.

HuleboereDet moderne menneske
Menneskets evolution går over 5 mill. år tilbage, meget tid levede vi som huleboere.200 år fra industrialisering til et højteknologisk samfund. De seneste 20 år med smartphones.
Akut stress kun ved reelle farer.Meget akut stress i kort – og langvarige perioder.
Levede roligt det meste af tiden.Meget arbejde under pres. Hjernen opfatter trussel.
Følte stress i konkrete situationer.Meget online forstyrret af notifikationer mm.
Virkelige trusler fra f.eks rovdyr.Notifikationer fra mobil opfatter hjernen som trussel.
De høje doser adrenalin og kortisol ved akut stress, i truende situationer var sundt og øgede chancen for overlevelse.Konstante doser af kortisol fører til langvarig stress, en helbredsskadelig tilstand med dårlig trivsel og lav performance.

Stressforebyggelse og stresshåndtering

Kortvarig stress /akut stress er et livsvilkår for alle mennesker! Men de mennesker der skaber gode vaner, overbevisninger der tjener dem og lærer at håndtere og forebygge at der opstår langvarig stress / kronisk stress bedre, vil opleve et liv med større indre ro, glæde og nærvær. Og ikke mindst få et bedre helbred og performe bedre i alle henseender.

Effektfuld behandling af stress

Stresscoaching er en effektfuld stressbehandling af den følelsesmæssige stressvariant – langvarig stress. Ved traumatisk stress er en kombination af stresscoaching og kropsterapi som f.eks SE – terapi og Body SDS terapi, særdeles resultatskabende.

Læs mere om stresscoaching